§ 1 i lokalplan 007 fastholdes og suppleres med nedenstående formål med lokalplantillægget.

Formål med tillæg til lokalplan 007 er at:

  • Muliggøre boligbebyggelse på etage 4 og 5 i delområde 3
  • Sikre at det fælles friareal til boligbebyggelsen i delområde 3 etableres som et samlet areal på etage 4 og beplantes
  • Sikre hensigtsmæssig og tidssvarende skiltning på butikscenteret og parkeringshuset

Kommentar
Formålsbestemmelsen er en del af hvad Planloven beskriver som planens principper. Der kan ikke dispenseres fra planens principper.

Område

2.1 Område

Lokalplantillæggets område afgrænses, som vist på kortbilag 1.

Området omfatter matrikelnumrene 7000cl, 7000av og 287 Frederikssund Bygrunde og dele af matriklerne 145d, 27as,7000aø og 7000ah Frederikssund Bygrunde samt alle matrikler der efter 16. maj 2024 udstykkes herfra.

Kommentar
§ 2 i lokalplan 007 om lokalplanområdets afgrænsning aflyses og erstattes med ovenstående bestemmelse.

Delområder

2.2 Delområder

Lokalplantillæggets område inddeles i delområder, som vist på kortbilag 2.

Kommentar
Området inddeles i delområder, fordi der gælder forskellige anvendelsesbestemmelser for de forskellige delområder.

Kommentar
§ 3 i lokalplan 007 aflyses og erstattes med ovenstående bestemmelse.

Zonestatus

2.3 Zonestatus

Området ligger i byzone og skal forblive i byzone.

Kommentar
§ 3 i lokalplan 007 aflyses og erstattes med ovenstående bestemmelse.

§ 4.1-4.6 i lokalplan 007 om anvendelsen af delområde 1 og 2 fastholdes.

§ 4.7 i lokalplan 007 om anvendelsen af delområde 3 fastholdes.

§ 3.1
Etage 1, 2 og 3 i delområde 3 må kun anvendes til tekniske anlæg i form af parkeringsanlæg.

Anvendelse af etagerne i delområde 3

§ 3.2
Etage 1 i delområde 3 må også anvendes til affaldshåndtering og varegård.

§ 3.3
Etage 4 og 5 i delområde 3 må kun anvendes til boligområde i form af etageboligbebyggelse med tilhørende fælles friareal.

§ 3.4
Offentligheden må færdes på de fælles friarealer.

§ 3.5
Indenfor lokalplanområdet må der etableres tekniske anlæg og installationer til lokalområdets forsyning.

Kommentar
§ 4.6 i lokalplan 007 om anvendelsen af delområde 3 aflyses og erstattes af ovenstående bestemmelser. 

Kommentar
Eksempler på etageboligbebyggelse (sammenbyggede boligenheder i 2 eller flere etager med vandret lejlighedsskel):

  • Etagebolig: Sammenbyggede boligenheder i to eller flere etager med vandret lejlighedsskel.
  • Etagehus: Et hus i to eller flere etager med vandret (og evt. lodret) lejlighedsskel.

Kommentar
I forbindelse med boligen kan der på ejendommen drives virksomhed, som sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig. Dette under forudsætning af:

  • at virksomheden drives af den der beboer den pågældende ejendom
  • at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke ændres (fx ved skiltning) og områdets karakter af boligområde ikke ændres
  • at virksomheden ikke medfører væsentlig ulempe for de omboende, herunder øget trafik
  • at virksomheden ikke medfører behov for parkering der ikke kan dækkes på den pågældende ejendom.

Disse erhverv er fx frisør, advokat, revisor- og arkitekt- virksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje.

Der må ske udstykning, matrikulering og arealoverførsel indenfor planområdet.

Kommentar
§ 5 i lokalplan 007 aflyses og erstattes med ovenstående bestemmelse.

Veje

5.1 Veje

§ 6.1 og 6.2 om veje i lokalplan 007 fastholdes.

Stier

5.2 Stier

§ 6.1, 6.3, 6.4, 6.5, 6.6 og 6.7 om stier i lokalplan 007 fastholdes.

Parkering

5.3 Parkering

Kommentar
§ 5 i temalokalplan 055 om parkering i bymidten fastholdes.

Cykelparkering

5.4 Cykelparkering

Cykelparkering til boliger i delområde 3 placeres som i princip vist på kortbilag 4 og 5.

Kommentar
§ 5 i temalokalplan 055 om parkering i bymidten fastholdes.

Omfang af bebyggelse

6.1 Omfang af bebyggelse

§ 6.2.1
Boligbebyggelse må ikke placeres nærmere vej- og naboskel end 2,5 m.

§ 6.2.2
Der må ikke bygges indenfor vejbyggelinjen på 8,25 m fra vejmidten af Østergaardsvej, som vist på kortbilag 2.

Kommentar
§ 8.1 og 8.12 i lokalplan 007 aflyses og erstattes af ovenstående bestemmelser.

Kommentar til § 6.1.1
Etageareal/etagemeterareal/bruttoetageareal er det antal kvadratmeter som det samlede areal af en bygnings etager udgør inklusiv overdækninger, udhuse, garager mv.

Kommentar til § 6.1.4
Koten som bygningshøjden måles fra er svarende til stuegulvskoten i butikscenteret.

Kommentar til § 6.1.5
Sekunder bebyggelse kan f.eks. være redskabsskure, udehuse, carporte, cykelskure, miljøstationer, legehuse, overdækninger, overdækkede terrasser drivhuse med mere. Anlæg kan f.eks. være legeredskaber, flagstænger, transformerstationer og kabelskabe.

Placering af bebyggelse

6.2 Placering af bebyggelse

§ 8.2-8.11 og 8.13 i lokalplan 007 fastholdes.

§ 6.2.1
Boligbebyggelse på etage 4 i delområde 3 etableres som en randbebyggelse og boligfacaderne skal placeres mindst 1,5 m fra facaden på etage 3, som vist på kortbilag 5 og på billedet herunder.

§ 6.2.2
Boligbebyggelse på etage 5 i delområde 3 etableres som en randbebyggelse og boligfacaderne skal placeres mindst 1,5 m fra facaden på etage 4, se kortbilag 5 of på billedet i § 6.2.1.

§ 6.2.3
Sekundær bebyggelse i det fælles friareal i delområde 3 skal placeres indenfor områderne til sekundær bebyggelse som vist på kortbilag 5.

§ 6.2.4
Transformere, pumpestationer, kabel- og rørskabe og lign. er ikke omfattet af bestemmelserne om placering (§ 6.2.1 - 6.2.3).

Kommentar
§ 8.1 og 8.12 i lokalplan 007 aflyses og erstattes af ovenstående bestemmelser.

Tagterrasser

6.3 Tagterrasser

Alle boliger indenfor delområde 3 skal have egen tagterrasse.

Tekniske anlæg

6.4 Tekniske anlæg

§ 6.6.1
Fritstående paraboler og antenner må maksimalt have en højde på 1,8 m målt fra naturligt terræn, hvis de placeres på terræn.

§ 6.6.2
Fritstående paraboler og antenner skal placeres i en afstand af mindst 2,5 meter fra skel mod naboejendom og mindst 10 meter fra skel mod vej.

Facader på primær bebyggelse

7.1 Facader på primær bebyggelse

§ 7.1.1
Bebyggelsens ydervægge skal være blank mur af teglsten, filset, pudset eller vandskuret.

§ 7.1.2
Facader skal have gennemgående muret gesims ved murkronen.

Eksempel på muret gesims

§ 7.1.3
Ledninger til el, telefon, antenner og lignende må ikke føres synligt på facader.

Kommentar
Gesims er murafslutningen ved murkronen, der danner overgang mellem mur og tag.

Tage på primær bebyggelse

7.2 Tage på primær bebyggelse

§ 7.2.1
Tage på boligbebyggelsen skal udføres som symmetriske saddeltage med en hældning på mellem 30 og 40 grader. Tage må ikke udføres som valmtage.

§ 7.2.2
Tagbeklædningen skal udføres med teglsten eller betontagsten.

§ 7.2.3
Tagbeklædningen må højest have en glansværdi på 10.

§ 7.2.4
Ledninger til el, telefon, antenner og lignede må ikke føres synligt på tage.

§ 7.2.5
Der må etableres solceller på tage, hvis de placeres parallelt med tagfladen. Solceller må højest fylde 40% af tagfladen. Solceller skal være antireflekbehandlet.

§ 7.2.6
Mikrovindmøller skal placeres på primær boligbebyggelsen. Der må kun opsættes 1 mikrovindmølle pr. primær boligbebyggelse. Mikrovindmøllen må ikke rage op over tagrygshøjden.

Kviste på primær bebyggelse

7.3 Kviste på primær bebyggelse

§ 7.3.1
Kviste skal udføres som rytterkviste. Placeres flere kviste på tagfladen skal kvistene være ens.

§ 7.3.2
Kviste skal placeres i vinduestakten af den underliggende facade.

§ 7.3.3
Kviste i samme tagflade må maksimalt have en samlet bredde på 1/3 af husets længde.

§ 7.3.4
Kviste må ikke gennemskære gesims og tagfod.

Kommentar
Med bestemmelse § 7.3.2 skal forstås, at kviste så vidt muligt skal placeres, så den sidder centeret over et vindue i den underliggende facade.

Facader på sekundær bebyggelse

7.4 Facader på sekundær bebyggelse

§ 7.4.1
Sekundær bebyggelse skal opføres i træ.

§ 7.4.2
Drivhuse skal opføres i glas.

§ 7.4.3
Garager og carporte kan opføres i samme facadematerialer som primær bebyggelse, jf. § 7.1.1. 

Tage på sekundær bebyggelse

7.5 Tage på sekundær bebyggelse

Tagbeklædningen må højest have en glansværdi på 10.

Skiltning

7.6 Skiltning

§ 7.6.1
Der må opsættes 1 skilt på bygningsfacaden pr. virksomhed indenfor lokalplanafgrænsningen. Skiltet på højest have en størrelse på 0,4x0,4 m.

§ 7.6.2
Der må opsættes 1 fristående skilt pr. virksomhed indenfor lokalplanafgrænsningen. Skiltet må højest have en størrelse på 0,4x0,4 m og skal placeres i en højde på højest 1,5 m.

Kommentar
Bestemmelser for skiltning skal sikre, at området stadig fremstår som et parcelhusområde.

§ 8.1
Der må kun opsættes skilte for virksomheder med adresse på ejendommen.

§ 8.2
Skiltning er ikke tilladt på boligbebyggelse.

§ 8.3
Reklamering på torvet i delområde 1 er ikke tilladt, bortset fra skiltning på fast byinventar og midlertidig skiltning i tilknytning til spisesteder.

§ 8.4
Der må uanset de øvrige bestemmelser opsættes mindre henvisningsskilte til parkering, indgange og lignende, adfærdsskilte samt skilte til oplysning om overvågning, alarmgivere, sikkerhedsforanstaltninger og lignende indenfor planområdet. Skiltene må maksimalt gives højde x breddedimensionerne 1 m x 1 m

§ 8.5
Placering af skilte skal samordnes, dvs. at de skal enten placeres i samme højde over terræn eller samordnes lodret under hinanden for at sikre, at der opnås en god helhedsvirkning.

§ 8.6
Der må kun opsættes følgende facadeskilte:

  1. Over butikscentrets indgang ved torvet i delområde 1 må der opsættes ét facadeskilt med butikscentrets navn og logo. Facadeskiltet må maksimalt gives højde x breddedimensionerne 1,5 m x 6,2 m.
  2. Over butikscentrets indgang ved rundkørslen i delområde 2 må der opsættes ét facadeskilt med butikscentrets navn og logo. Facadeskiltet skal placeres over indgangspartiet og må ikke gives en bredde, som er større end indgangspartiets bredde.
  3. På parkeringshuset ved krydset A C Hansensvej-Baneleddet må der opsættes ét facadeskilt med butikscentrets navn og logo. Facadeskiltet må maksimalt gives højde x breddedimensionerne 1,5 m x 6,2 m.
  4. Ved butikscentrets indgang fra Frederikssund St., dvs. ved gangbroen over Sillebroen Å, må der opsættes tre facadeskilte med maksimale højde x breddedimensioner på hhv. 1,5 m x 9,5 m, 5 m x 3 m og 6 m x 3 m.
  5. Ved indkørslen til parkeringshuset i delområde 3 må der opsættes ét facadeskilt. Facadeskiltet må udformes som et pladeskilt. Skiltet må højst gives en bredde svarende til kørebanerne.

§ 8.7
Facadeskiltning skal udføres som løse enkeltsiddende bogstaver, symboler og logoer på facaden.

§ 8.8
Facadeskilte må ikke dække arkitektoniske elementer som f.eks. døre, vinduer, gesimsbånd, murede bånd og lignende.

§ 8.9
Facadeskilte må ikke have karakter af facadebeklædning.

§ 8.10
Overfladen på skilte må højest have en glansværdi på 10.

§ 8.11
Der må højest opsættes 25 bannerskilte på butikscenteret og parkeringshusets facader.

§ 8.12
Bannerskilte skal placeres centralt på facadeudsnit mht. afstand til næste facadeafsnit.

§ 8.13
Bannerskilte skal udformes, som udhængskilte. Bannerskilte skal have ens dimensioner på højest 6 m x 1 m.

§ 8.14
Der må opsættes reklamer på vinduer i butikscenterets facade. 

§ 8.15
Belysning af skilte skal være afskærmet og nedadvendt, og placeres højst 9 m over terræn.

Terrænregulering

8.1 Terrænregulering

§ 8.1.1
Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til det naturlige terræn, jf. korter på kortbilag 1.

§ 8.1.2
Terrænreguleringer tættere på skel end 0,5 m er ikke tilladt.

Hegn

8.2 Hegn

§ 8.2.1
Hegn mod vej- og naboskel skal være levende hegn evt. suppleret med trådhegn på egen grund. Midterlinjen af hegn mod vej skal holdes på egen grund, mindst 30 cm fra skel.

§ 8.2.2
Fast hegn må opføres i en højde på højest 1,8 m.

Befæstelse

8.3 Befæstelse

Højest 50 % af de ubebyggede arealer inden for den enkelte matrikel til boligformål må befæstes.

Kommentar
I glædende spildevandsplan er afløbskoefficienten for åben-lav boligbebyggelse 0,25. Hvis afløbskoefficienten overskrides, skal overskydende regnvandsmængder (tag- og overfladevand) nedsives på egen grund og/eller tilbageholdes/forsinkes, før det ledes til fælleskloakken.

Kommentar
Bestemmelsen skal sikre, at halvdelen af de enkelte ejendom til boligformål er ubefæstede, således der kan ske nedsivning af overfladevand.

Tilslutning til forsyningskilder

9.1 Tilslutning til forsyningskilder

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet de offentlige forsyningskilder, dvs. det offentlige spildevandssystem og det lokale vandværk.

Varmeforsyning

9.2 Varmeforsyning

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er varmeforsynet.

Kommentar
Frederikssund Kommune arbejder for at understøtte en fremtidssikring af teknologiske løsninger og anlæg. En kollektiv løsning for fjernvarme kan blive en mulighed i området, såfremt der kan godkendes et varmeprojekt med positiv samfundsøkonomi.

Veje og parkering

9.3 Veje og parkering

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt veje og parkering som anført under lokalplanens §§ 5.1-5.2.

Affaldshåndtering

10.1 Affaldshåndtering

Affaldshåndtering for boligbebyggelsen i delområde 3 skal placeres som vist på kortbilag 4.

Lednings- og forsyningsanlæg

10.2 Lednings- og forsyningsanlæg

§ 11 om ledning og forsyningsanlæg i lokalplan 007 fastholdes.

§ 14 i lokalplan 007 fastholdes.

§ 12 i lokalplan 007 fastholdes.

Tilslutning til forsyningskilder

12.1 Tilslutning til forsyningskilder

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet de offentlige forsyningskilder, dvs. det offentlige spildevandssystem og det lokale vandværk.

Varmeforsyning

12.2 Varmeforsyning

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er varmeforsynet.

Parkering

12.3 Parkering

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5.

Fælles friareal

12.4 Fælles friareal

Ny boligbebyggelse i delområde 3 må ikke tages i brug, før det fælles friareal er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i § 9.

Støjdæmpende foranstaltninger

12.5 Støjdæmpende foranstaltninger

Ny bebyggelse må ikke tages i brug før det med beregning dokumenteres at støjgrænserne i § 7.1.15 og § 7.1.16 og bygningsreglementets krav til det indendørs støjniveau i sove– og opholdsrum samt kontor er overholdt.

Tekniske anlæg

12.6 Tekniske anlæg

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret elevatoradgang i overensstemmelse med bestemmelserne i § 6.4.3.

§ 15 om ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan i lokalplan 007 fastholdes og suppleres med nedenstående bestemmelser.

Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplantillæg 007.1 ophæves og erstattes følgende bestemmelser i lokalplan 007 for nyt butikscenter i Frederikssund ved Nygade/A C Hansensvej og Baneledet, vedtaget 18. december 2007:

  • § 2
  • § 3
  • § 4.6
  • § 5
  • § 8.1
  • § 8.12
  • § 9.9

Retsvirkning

14.1 Retsvirkning

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til statens register for planer.

Dispensation

14.2 Dispensation

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.

Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., med mindre, Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens § 19 og 20).

Ekspropriation

14.3 Ekspropriation

I henhold til planlovens § 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen.

Således vedtaget af Frederikssund Byråd 8. maj 2024 efter reglerne i planloven.

Tina Tving Stauning Borgmester / Torben Kjærgaard Kommunaldirektør