Bestemmelser

Med hjemmel i Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 223 af 01/03/2024 med efterfølgende tilføjelser) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i § 2. Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen.

Formålet med lokalplanen er at:

Bestemmelsen "§ 1" i lokalplan 047 fastholdes samt tilføjes følgende formål:

  • at udlægge det nordøstlige erhvervsbyggefelt til etageboliger,
  • at udlægge et grønt opholdsareal i tilknytning til det nye etagebyggeri,
  • at etagebyggeriet og de fælles grønne opholdsarealer sikres mod vejstøj,
  • at sikre, at det nordøstlige byggefelt kun vejbetjenes fra Falkenborgvej.

Kommentar
Formålsbestemmelsen er en del af hvad Planloven beskriver som planens principper. Der kan ikke dispenseres fra planens principper.

Område

2.1 Område

Bestemmelsen "§ 2" i lokalplan 047 udgår.

§ 2.1.1
Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortbilag 4.

Området omfatter matrikelnumrene 7if, 5o, 5ad, 7bi og 7000aæ Frederikssund Markjorder, samt alle matrikler der efter XX.XX.2024 udstykkes herfra.

 

Delområder

2.2 Delområder

Bestemmelsen "§ 3.2" i lokalplan 047 udgår.

§ 2.2.1
Området opdeles i tre delområder, A, B og C. Delområdernes afgrænsning fremgår af kortbilag 4.

Kommentar
Området inddeles i delområder, fordi der gælder forskellige anvendelsesbestemmelser for de forskellige delområder.

Zonestatus

2.3 Zonestatus

Bestemmelsen "§ 3.1" i lokalplan 047 udgår.

§ 2.3.1
Området er beliggende i byzonen og skal forblive i byzone.

Bestemmelsen "§ 4.1" i lokalplan 047 udgår.

§ 3.1

  • Delområde A udlægges til byomdannelsesområde, blandet byformål herunder privat og offentlig service, bolig og erhverv i miljøklasse 1 og 2.
  • Delområde B udlægges til friareal.
  • Delområde C udlægges til etageboligområde.

 

Kommentar:

Opdelingen af erhvervs i miljøklasser er baseret på ”Håndbog om Miljø og Planlægning”, november 2004 fra Miljøministeriet.

Klasse 1: omfatter bl.a. forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik.

Klasse 2: omfatter bl.a. bogbinderier, elektronikværksteder og. f.eks. laboratorier.

Bestemmelsen "§ 5.1" i lokalplan 047 udgår.

§ 4.1
Inden for området kan matrikler både udstykkes, opdeles og sammatrikuleres, således at matrikelarealer kan tilpasses bebyggelsesmulighederne, som vist med byggefelter på kortbilag 5.

Veje og stier

5.1 Veje

Bestemmelserne "§ 6.3, § 6.5 og § 6.8" i lokalplan 047 fastholdes.

Bestemmelserne "§ 6.1, § 6.2, § 6.4 og § 6.9" i lokalplan 047 udgår.

§ 5.1.1
Vej- og stianlæg skal indrettes og udlægges i princippet som angivet på kortbilag 5. Vejene skal anlægges som private veje og skal anlægges i en jævn fast belægning.

§ 5.1.2
Der skal etableres 2 overkørsler A - A og C-C med tilhørende vejudlæg fra Falkenborgvej til området som vist på kortbilag 5. Ved tilslutningen til Falkenborgvej skal der sikres oversigtsarealer på 5 meter.

§ 5.1.3
Den eksisterende vej ”Løgismose” kan forlænges med vejstrækningen B-B og skal anlægges i en bredde af 6 meter som vist på kortbilag 5. På denne vej kan der etableres en ny adgangsvej til nybyggeri langs J.F. Willumsens Vej som i princippet vist med pil på kortbilag 5.

§ 5.1.4
Der er pålagt byggelinje langs statsvejen J. F. Willumsens Vej på 15 meter som vist på kortbilag 5 og kortbilag 6. Opførelse af bebyggelse og andre faste anlæg af blivende art (herunder interne veje, befæstede stier, p-pladser, udstillingsarealer, master, pyloner, støjvolde m.fl.) indenfor det byggelinjepålagte areal forudsætter, at Vejdirektoratet kan meddele dispensation i henhold til vejlovens bestemmelser.

Gældende kun for delområde C:

§ 5.1.5
Der skal etableres ny boligvej, D-D, i delområde C, som sammenkobles med den eksisterende boligvej A-A med vejadgang fra Falkenborgvej, vist på kortbilag 5 og kortbilag 6.

§ 5.1.6
Boligvej D-D skal etableres med en vejbredde på min. 4 meter gældende for ensrettede vejstykker og min. 5 meter gældende for dobbeltrettede vejstykker, vist på kortbilag 6. Minimum manøvreareal for p-pladser skal sikres jf. § 5.3.4 og § 5.3.6.

§ 5.1.7
Nedkørselsrampe til p-kælder skal placeres som vist på kortbilag 6.

Stier

5.2 Stier

Bestemmelserne "§ 6.8 " i lokalplan 047 fastholdes.

Bestemmelsen "§ 6.6, § 6.7 og § 6.10" i lokalplan 047 udgår.

§ 5.2.1
Der skal etableres stierne: a-a og b-b, som vist på kortbilag 5. Stier skal etableres en jævn fast belægning i en bredde på min. 3 meter.

Gældende kun for delområde C:

§ 5.2.2
Der skal etableres en dobbeltrettet cykelsti med fortov eller dobbeltrettet fællessti med en samlet bredde på 4,5 meter, som vist på kortbilag 6. Denne stiforbindelse skal forbindes til stiforbindelse b-b, som vist på kortbilag 5. Både fortov og cykelsti skal etableres i en jævn fast belægning.

 

Parkering

5.3 Parkering

Bestemmelserne "§ 7.1, § 7.2, § 7.3 og § 7.4" i lokalplan 047 fastholdes.

§ 5.3.1
Parkeringspladser etableres med en bredde på mindst 2,6 meter og længde på mindst 5 meter.

§ 5.3.2 
Der skal etableres 2 cykel p-pladser pr. bolig. Der skal anlægges cykelparkering som vist på kortbilag 5.

Gældende kun for delområde C:

§ 5.3.3
Der skal etableres p-pladser, som vist på kortbilag 6.

§ 5.3.4
Der skal etableres en p-plads på minimum 4,5 m x 8,0 m til handicapparkering med kassebil. Der skal etableres yderligere 2 handicap P-pladser med en bredde på min. 3,5 meter og længde på min. 5 meter. Manøvreareal for handicap p-pladser skal være min. 7 meter.

§ 5.3.5
Gældende for boliger under 75 m2 er, at der pr. bolig skal etableres min. 0,6 p-plads samt at der skal reserveres areal til yderligere p-plads pr. bolig svarende til differencen mellem det etablerede antal p-pladser og 1,0 p-plads. Gældende for boliger over 75 m2 er, at der pr. bolig skal etableres min. 1,0 p-plads.

§ 5.3.6
Der skal være min. 7 meter manøvreareal for p-pladser. P-pladser vinklet min. 60 grader skal have et manøvreareal på min. 4 meter.

Kommentar

Kravene til manøvrearealet skal følge de gældende vejregler.

§ 5.3.7
Der skal etableres cykel p-pladser ved hovedindgangen til bebyggelse og ved parkeringsarealerne, som vist på kortbilag 6.

Omfang og placering af primær bebyggelse

6.1 Omfang og placering af primær bebyggelse

Bestemmelserne "§ 8.3, § 8.4, § 8.5 og § 8.9" i lokalplan 047 fastholdes.

Bestemmelserne "§ 8.1, § 8.2, § 8.6 og § 8.7" i lokalplan 047 udgår.

§ 6.1.1
Bebyggelsen mod Kocksvej og Falkenborgvej skal udføres som randbebyggelse og placeres indenfor de angivne byggefelter jævnfør kortbilag 5.
For så vidt angår boligtårnet er der på bilag 4 i lokalplan 047 vist et målsat byggefelt på 21,5 m x 21,5 m, som boligtårnet skal placeres inden for.

Kommentar:

Byggefelterne viser de store nye byggerier inden for lokalplanens område. Byggerier som mindre til- og ombygninger til eksisterende bebyggelse kan tillades under henvisning til bestemmelsen i § 6.1.2.

§ 6.1.2
Øvrig bebyggelse skal opføres indenfor de på kortbilag 5 viste byggefelter.

§ 6.1.3
Bebyggelsesprocenten for etageboliger må højest være 110 for den enkelte ejendom.

§ 6.1.4
Bebyggelsesprocenten for erhverv må højest være 100 for den enkelte ejendom.

§ 6.1.5
Der er fastsat etageantal jævnfør de viste byggefelter på kortbilag 5. Der fastsættes en maksimal højde på 41 meter gældende for boligtårnet med op til 14 etager og en maksimal højde på op til 20 meter gældende for etageboliger med op til 6 etager. De resterende boliger må have en højde på maksimalt 15 meter.

§ 6.1.6
Der må ikke opføres støjfølsom bebyggelse inden for det på kortbilag 5 viste støjkonsekvensområde.

§ 6.1.7
Inden for delområde C skal min. 24,5 % af den fjerde etage på bebyggelsen være tagterrasse. Tagterrassen skal placeres på bygningen længst mod syd, som vist på kortbilag 6.

Omfang og placering af sekundær bebyggelse

6.2 Omfang og placering af sekundær bebyggelse

Bestemmelsen "§ 8.10" i lokalplan 047 fastholdes.

Bestemmelsen "§ 8.9" i lokalplan 047 udgår.

§ 6.2.1
Sekundær bebyggelse må gives en højde på højest 3 m.

§ 6.2.2
Sekundær bebyggelse må højest opføres i 1 etage.

§ 6.2.3
Der må ikke opføres støjfølsom bebyggelse inden for det på kortbilag 5 viste støjkonsekvensområde.

§ 6.2.4
Der må etableres ét drivhus på tagterrassen jævnfør § 6.1.7

 

Kommentar
Sekunder bebyggelse kan f.eks. være udehuse, carporte, cykelskure, miljøstationer, legehuse, overdækninger, drivhuse med mere. 

Altaner og tagterrasser

6.3 Altaner og tagterasser

Bestemmelsen "§ 8.8" i lokalplan 047 udgår.

§ 6.3.1
Den i § 6.1.1 og § 6.1.5 nævnte bygning i 14 etager må ikke opføres med altaner til det fri. Bygningen kan udstyres med karnapper, der går ud over bygningens facader og i dobbelt etagehøjde.

§ 6.3.2
Der må ikke etableres altaner på facader vendt mod J. F. Willumsens Vej gældende for byggefelter beliggende parallelt med J. F. Willumsens Vej.

§ 6.3.3
Der må ikke etableres tagterrasse inden for lokalplanområdet. Dog må der opføres én tagterrasse inden for delområde C jævnfør § 6.1.7.

Tekniske anlæg på tage, paraboler og antenner

6.4 Tekniske anlæg på tage

§ 6.4.1
Tekniske anlæg som antenner, sirenemaster, ventilationsanlæg, solceller og solfangere må placeres på tagfladen og skal have en min. afstand til tagkanten på 1 meter. Disse anlæg er undtaget for højdebestemmelsen jf. § 6.1.5. Ventilationsanlæg må have en højde på maks. 2 meter målt fra tagfladen.

 

Facader på primær bebyggelse

7.1 Facader på primær bebyggelse

Bestemmelsen "§ 9.8" i lokalplan 047 fastholdes.

Bestemmelserne "§ 9.1 og § 9.2" i lokalplan 047 udgår.

§ 7.1.1
Randbebyggelsen beliggende mod Kocksvej, Falkenborgvej samt bebyggelse beliggende parallelt med J. F. Willumsens Vej skal være i lys tegl. I kombination hermed kan anvendes lette facadepartier i ikke-reflekterende metal, glas eller plade. Facadefelter kan pudses, såfremt de fortsat fremstår i en lys farveskala. Der må ikke anvendes zink eller kobber.

§ 7.1.2
Øvrig bebyggelse kan opføres i en helt let facadekonstruktion i ikke-reflekterende metal eller plade, matteret glas, tegl – pudset og/eller blank - eller en kombination af disse.

§ 7.1.3
Der må ikke anvendes zink eller kobber.

Gældende kun for delområde C:

§ 7.1.4
Etagebebyggelse kan opføres med svalegange. Svalegangenes rækværk skal begrønnes med beplantning på minimum 1/3 af svalegangens rækværk, som vender ud mod J. F. Willumsens Vej.

§ 7.1.5
Rækværk på svalegange skal være baluster.

Tage på primær bebyggelse

7.2 Tage på primær bebyggelse

Bestemmelserne "§ 9.3 og § 9.8" i lokalplan 047 fastholdes.

Bestemmelserne "§ 9.4 og § 9.6" i lokalplan 047 udgår.

§ 7.2.1
Tage skal belægges med tagpap eller ikke reflekterende metalplade eller som grønt tag med tagvegetation i form af sedum, græs eller lignende (levende tag).

§ 7.2.2
Tagrender og nedløbsrør skal udføres i stål eller plast.

§ 7.2.3
Ledninger til el, telefon, antenner og lignede må ikke føres synligt på tage.

§ 7.2.4
Der må ikke anvendes zink eller kobber.

Vinduer i primær bebyggelse

7.3 Vinduer i primær bebyggelse

Bestemmelsen "§ 9.5" i lokalplan 047 fastholdes.

Gældende kun for delområde C:

§ 7.3.1
Gældende for bebyggelse indenfor delområde C, skal der anvendes støjdæmpende vinduer på facader der vender mod J. F. Willumsens Vej, som markeret på kortbilag 6. 

Facader og tage på sekundær bebyggelse

7.4 Facader og tage på sekundær bebyggelse

Bestemmelsen "§ 9.7" i lokalplan 047 udgår.

§ 7.4.1
Sekundære bygninger og lignende kan udføres i plade, ikke-reflekterende metalplade eller træ. Drivhuse kan opføres i glas

§ 7.4.2
Tage udføres i tagpap eller ikke reflekterende metalplade. Tage på drivhuse kan opføres i glas.

§ 7.4.3
Der må ikke anvendes zink eller kobber.

Skiltning

7.5 Skiltning

Bestemmelserne "§ 9.9 og § 9.10" i lokalplan 047 fastholdes.

§ 7.5.1
Skilte må ikke opsættes på tage, eller således at dele af skiltet rager op over facaderne.

§ 7.5.2
Der må kun skiltes på stueetagen.

§ 7.5.3
Vinduer på boliger må ikke overmales eller dækkes med klæbemærker.

§ 7.5.4
Skilte må maksimalt have en højde der svarer til 1/3 af vinduesåbningen.

Opholdsarealer og friarealer

8.1 Opholdsarealer og friarealer

Bestemmelsen "§ 10.1, § 10.2 og § 10.3 og § 10.5" i lokalplan 047 fastholdes.

Gældende kun for delområde C:

§ 8.1.1
Der skal udlægges græsbeklædte opholdsarealer, som vist på kortbilag 6.

§ 8.1.2
Der må ikke etableres nogen form for stationære overdækninger på opholdsarealer.

Terrænregulering

8.2

§ 8.2.1
Der må udføres terrænregulering på maksimalt -/+ 0,5 m i forhold til det naturlige terræn, som det er vist på kortbilag 7. Støjvolden og eventuel fremtidig omlægning af regnvandsledning til vandløb er undtaget for denne bestemmelse.

§ 8.2.2
Der må ikke foretages terrænregulering nærmere end 0,5m til naboskel.

 

Beplantning

8.3 Beplantning

Bestemmelsen "§ 10.4" i lokalplan 047 fastholdes.

§ 8.3.1
Beplantning af fælles friarealer skal ske med en variation af egnskarakteristiske og hjemmehørende danske arter af træer og buske for at øge biodiversiteten. Der må dog ikke plantes træarterne: Birk, el, hassel og elm.

§ 8.3.2
I en afstand af 25 meter til J. F. Willumsens Vej og på parkeringsarealer må der ikke plantes træarter som smider frugt og dermed kan udgøre en risiko for køretøjer og færdende, såsom æbletræer, kastanjetræer mm.

Gældende kun for delområde C:

§ 8.3.3
Der skal plantes min. 7 træer på fællesarealer beliggende mellem byggefeltet og J. F. Willumsens Vej.

§ 8.3.4
Der skal plantes hæk mellem parkeringsarealer og lokalplanafgrænsning, som vist på kortbilag 6.

§ 8.3.5
De plantede træer jævnfør § 8.3.3 må ikke fældes, og skal udskiftes eller beskæres, hvis beplantningen vurderes til at udgøre en risiko for mennesker og færdsel.

 

Befæstelse

8.4 Regnvand og befæstelse

Bestemmelsen "§ 10.7" i lokalplan 047 fastholdes.

Bestemmelsen "§ 10.6" i lokalplan 047 udgår.

§ 8.4.1
Der må etableres regnbede inden for delområde C.

Kommentar:

Befæstelse af grunde inden for lokalplanområdet skal overholde de fastsatte afløbskoefficienter i den gældende spildevandsplan. Lokalplanområdet befinder sig inden for kloakopland 434, som er udlagt til separatkloakering (spildevand og overfladevand løber i hver sin ledning).

Afløbskoefficienten kan omregnes til en befæstelsesgrad på 60 % for city området. Hvis befæstelsesgraden overstiger den fastsatte procentsats på 60 %, skal grundejer forsinke sit tag- og overfladevand inden det kobles på det offentlige regnvandssystem.

Støjvold

8.5 Støjvold

§ 8.5.1
Langs J. F. Willumsens Vej skal der etableres en støjvold med en højde på 1,5 m som vist på kortbilag 5. Støjvolden må have en hældning på højest 1:1.

§ 8.5.2
Støjvolden skal udføres med beplantning, så den over tid vil fremstå som en grøn og tilgroet vold. Beplantningen skal bestå af græs, bunddække og blomster af hjemhørende arter.

 

Affaldshåndtering

8.6 Affaldshåndtering

§ 8.6.1
Affaldshåndtering inden for delområde C skal placeres som vist på kortbilag 6.

§ 8.6.2
Affaldsbeholdere skal udføres som nedgravende eller seminedgravede affaldsbeholdere. Den del af affaldsbeholderen, som placeres over terræn skal beklædes med træ.

§ 8.6.3
Der må etableres fast hegn omkring affaldshåndteringen.

Bestemmelserne "§ 11.1, § 11.2, § 11.3, § 11.4, § 11.5, § 11.6, § 11.7" i lokalplan 047 fastholdes.

Grundejerforening

10.1 Grundejerforening

Bestemmelserne "§ 13.1, § 13.2, § 13.3 og § 13.4" i lokalplan 047 fastholdes.

Kommentar
Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende stikledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger

Tilslutning til forsyningskilder

11.1 Tilslutning til forsyningskilder

Bestemmelsen "§ 12.1" i lokalplan 047 fastholdes.

Varmeforsyning

11.2 Varmeforsyning

Bestemmelsen "§ 12.1" i lokalplan 047 fastholdes.

Kommentar
Frederikssund Kommune arbejder for at understøtte en fremtidssikring af teknologiske løsninger og anlæg. En kollektiv løsning for fjernvarme kan blive en mulighed i området, såfremt der kan godkendes et varmeprojekt med positiv samfundsøkonomi.

Veje, stier og parkering

11.3 Veje, stier og parkering

Bestemmelsen "§ 12.2 og § 12.3" i lokalplan 047 udgår.

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt veje, stier og parkering som anført under lokalplanens §§ 5.1.1-5.1.7, §§ 5.2.1-5.2.2 og §§ 5.3.1-5.3.7. 

Fælles opholds- og friarealer

11.4 Fælles opholds- og friarealer

Ny bebyggelse inden for delområde C må ikke tages i brug, før fælles opholds- og friarealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i § 8.1.1.

Beplantning

11.5 Beplantning

Ny bebyggelse inden for delområde C må ikke tages i brug før beplantning er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i § 8.3.3 og § 8.3.4.

Støjdæmpende foranstaltninger

11.6 Støjdæmpende foranstaltninger

Ny bebyggelse inden for delområde C ved J. F. Willumsens Vej må ikke tages i brug før støjdæmpende foranstaltninger er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i § 8.5.1.

Ny bebyggelse må ikke tages i brug før Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj er overholdt.

Ophævelse af servitutter

12.1 Ophævelse af servitutter

§ 11.1
Der ophæves ingen servitutter ved vedtagelse af lokalplanen.

Ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter

12.2 Ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter

§ 11.2.1
Ved den endelige vedtagelse af lokalplan 047.1 tilføres og ophæves bestemmelser i lokalplan 047.

Retsvirkning

13.1 Retsvirkning

Bestemmelserne "§ 14.1,§ 14.2 og § 15" i lokalplan 047 fastholdes.

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til statens register for planer.

Dispensation

13.2 Dispensation

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.

Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., med mindre, Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens § 19 og 20).

Ekspropriation

13.3 Ekspropriation

I henhold til planlovens § 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen.

Således vedtaget af Frederikssund Byråd den 12. juni 2024 til offentlig fremlæggelse efter reglerne i planloven.

Tina Tving Stauning Borgmester / Torben Kjærgaard Kommunaldirektør