Lokalplanens indhold og eksisterende forhold

Indhold

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at lokalplanområdet må anvendes til teknisk anlæg i form af én telemast med tilhørende antenner, antenneudstyr og teknikskabe og -bygninger.

Området vejbetjenes fra Byvej via en grusvej.

Lokalplanen fastlægger, at telemasten må opføres med en maksimal højde på 48 meter. Påsatte antenner og antenneudstyr må ikke overstige mastens højde, og må således ikke rage op over masten. Telemasten skal opføres som en gittermast.

Lokalplanens bestemmelser fastsætter begrænsning på brug af farver på antenner, antenneudstyr og tilhørende teknikskabe og -bygninger, der skal fremstå i afdæmpede farver og uden blank og reflekterende overflade. Inden for lokalplanens område kan der opsættes henvisningsskilte på hver teknikbygning med en størrelse på maksimalt 0,5 m2.

Eksisterende forhold

Lokalplanområdet udgør et ubebygget areal i en vegetation af græs bestående af blandet træer og buske som vist på figur 1 nedenfor. Der er eksisterer stier i grus med en bredde på ca. 3 meter.

Nord for lokalplanområdet ligger Græse Bakkeby, som hovedsageligt består af rækkehuse og enfamiliehuse. Lokalplanområdet ligger i en afstand af ca. 130 m til nærmeste boligbebyggelse i Græse Bakkeby.

Mod vest ligger landsbyen, Græse, som hovedsageligt består af enfamiliehuse og gårde.

Mod syd ligger et større eng- og vådområde med naturbeskyttelsesinteresser. I dette område er der anlagt stiforbindelser som anvendes til rekreative formål.

Mod øst ligger et beskyttet moseområde.