Bestemmelser

Med hjemmel i Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 med efterfølgende tilføjelser) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i § 2. Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen.

§ 1.1 Formålet med lokalplanen er:

  • at give mulighed for, at der i området må opføres teknisk anlæg i form af én telemast på maksimalt 42 meter med tilhørende antenner, antenneudstyr og mindre teknikskabe og -bygninger
  • at fastlægge mastens farver og konstruktion

Område

2.1 Område

§ 2.1.1

Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortbilag 1. Området udgør et areal på ca. 8 x 8m

Området omfatter en del af matrikelnummer 5bs Slangerup By, Slangerup.

Zonestatus

2.2 Zonestatus

§ 2.2.1

Området ligger i byzone og skal forblive i byzone.

§ 3.1

Lokalplanområdet kan kun anvendes til teknisk anlæg i form af en telemast opført som gittermast på maksimalt 42 meter med antenner og antenneudstyr, teknikskabe, teknikbygninger samt indhegning.

Udstykning

4.1 Udstykning

§ 4.1

Der må ikke foretages udstykninger inden for lokalplanområdet.

Veje

5.1 Veje

§ 5.1.1

Lokalplanområdet vejbetjenes fra grusareal. Overkørsel til grusareal sker fra Idrætsvej, som vist på kortbilag 1.

Kommentar: Grusareal benyttes hovedsageligt af bløde trafikanter, det skal derfor sikres, at al færdsel kan foregå sikkert.

 

Omfang

6.1 Omfang

§ 6.1.1

Inden for lokalplanområdet, som vist på kortbilag 1, må der opføres én telemast med en maksimalhøjde på 42 meter målt fra naturligt terræn, som er kote 27 DVR90.

§ 6.1.2

De påførte antenner må ikke overstige telemastens maksimale højde på 42 meter.

§ 6.1.3

Udover én telemast må der opføres teknikskabe og -bygninger.

Bygningshøjde

6.2 Bygningshøjde

§ 6.2.1 Teknikskabe og teknikbygningers højde må ikke overstige 3,0 meter målt fra naturligt terræn, som er kote 27 DVR90.

Materialer og farver (telemast, antenner og antenneudstyr)

7.1 Materialer og farver (telemast, antenner og antenneudstyr)

§ 7.1.1

Telemasten skal opføres som gittermast, konstrueret i metal og være i grå nuancer.

§ 7.1.2

Antenner og antenneudstyr skal være i hvide eller grå nuancer.

§ 7.1.3

Telemasten, antenner og antenneudstyr må have en glansværdi af højst 10.

Materialer og farver (teknikskabe og teknikbygninger)

7.2 Materialer og farver (teknikskabe og teknikbygninger)

§ 7.2.1

Teknikskabes og teknikbygningers facader skal opføres i komposit, træ eller metal og alle facader skal være i samme afdæmpede grønne, sorte eller grå nuancer med en glansværdi på højst 10.

§ 7.2.2

Teknikbygningers tage skal opføres i enten tagpap eller metal og skal alle være i samme afdæmpede sorte eller grå nuancer.

Kabel-/ledningsfremføringer

7.3 Kabel-/ledningsfremføringer

§ 7.3.1

Kabel-/ledningsfremføringer skal være i hvide, grå eller sorte nuancer.

Skiltning

7.4 Skiltning

§ 7.4.1

Der må opsættes ét henvisningsskilt pr. teknikskabe eller teknikbygning. Skiltet må ikke være større end 0,5 m2.

§ 7.4.2

Henvisningsskilte må ikke opsættes på tage, eller således, at dele af skiltet rager op over teknikskabes eller teknikbygningers facader.

§ 7.4.3

Der må ikke opsættes reklamer inden for lokalplanområdet.

Terrænregulering

8.1 Terrænregulering

§ 8.1.1

Terrænregulering på mere end +/- 0,5 m målt fra naturligt terræn, som er kote 27 DVR90, må ikke finde sted.

Hegn

8.2 Hegn

§ 8.2.1

Hegning skal udføres som trådhegn inden for lokalområdets afgrænsning.

§ 8.2.2

Hegning må maksimalt have en højde på 2 meter.

Belysning

8.3 Belysning

§ 8.3.1

Der må monteres nedadrettet belysning på telemasten i en højde op til 18 meter målt fra mastens fod til brug for omkringliggende idrætsanlæg og kulturinstitutioner.

§ 8.3.2

Der må ikke opsættes belysning på terræn, teknikskabe eller teknikbygninger.

Oplag

8.4

§ 8.4.1

Der må ikke etableres udendørs oplag.

Ophævelse af servitutter

9.1 Ophævelse af servitutter

§ 9.1.1
Der ophæves ingen servitutter ved vedtagelsen af lokalplan 159.

Ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter

9.2 Ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter

§ 9.2.1
Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan 159 ophæves lokalplan 64 For Slangerup Idræts- og Kulturcenter, tinglyst 24.09.2003, for det område, der er omfattet af lokalplan 159 i sin helhed.

Retsvirkning

10.1 Retsvirkning

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til statens register for planer.

Dispensation

10.2 Dispensation

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.

Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., med mindre, Byrådet skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens § 19 og 20).

Ekspropriation

10.3 Ekspropriation

I henhold til planlovens § 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen.

Således vedtaget af Frederikssund Byråd den 1. november 2023

Tina Tving Stauning Borgmester / Torben Kjærgaard Kommunaldirektør