Miljøvurdering

Da lokalplanen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan har Frederikssund Kommune foretaget en vurdering (miljøscreening) af planen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023) § 8, stk. 2.

Kommunen har på den baggrund vurderet, at lokalplanen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet, og truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Afgørelsen er blandt andet baseret på følgende vurderinger:

  • At der er tale om udvikling af et mindre område og at planlægningen er i tråd med gældende planlægning.
  • At der ikke sker påvirkning af internationale beskyttelsesområder.
  • At der er tale om en mindre udvidelse af en eksisterende landsby. Påvirkningen af f.eks. trafikmønstre og naturressourcer er derfor minimal.