En lokalplan må ikke stride mod regler eller beslutninger efter anden lovgivning, som er bindende for lokalplanlovgivningen. I det følgende beskrives lokalplanens forhold til anden lovgivning.
Kommuneplan 2025
Lokalplanområdet ligger i udkanten af Gerlev, der er en byzonelandsby. Frederikssund Kommune ønsker at fastholde Gerlevs særlige identitet og kvaliteter, samtidig med at landsbyen skal kunne følge med tiden. Lokalplanområdet er omfattet af et område, som i kommuneplanen er udpeget til erhverv og forsyningsvirksomhed. Vandværket placeres dermed i et erhvervsområde i udkanten af byen.
Vandværket tilfører et mindre antal arbejdspladser til Gerlev by. Udover moderne vandforsyning og eventuel fremtidig avanceret vandbehandling, bidrager vandværket til område med et offentligt tilgængelig grønt område, som borgerne i Gerlev kan tilgå via en slået stig. Lokalplanen sikre ligeledes, at borgerne kan se ind i vandværket gennem store åbne vinduer i facaden ud mod det grønne område.
Lokalplanen underbygger kommunens byudviklingsstrategi ved at sikre adgang til et grønt område i byen samt at vandværkets facader indpasses i eksisterende landsbymiljø.
Parkering
Lokalplanen ligger uden for de stationsnære områder. Lokalplanen muliggør et teknisk anlæg i form af et vandværk, som hvortil der ikke kræves dagligt mandskab. Frederikssund Kommune vurderer at Frederikssund Kommune kan afvige fra kommunens parkeringsnorm fastsat i kommuneplanen angående parkeringspladser for erhverv. Lokalplanen fastsætter, at der minimum skal etableres 5 parkeringspladser og 1 handicapparkeringsplads.
Med undtagelse af ovenstående afvigelse af parkeringsnormen, er lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplan 2025-2037
Lokalplanområdet ligger delvist inden for et område, som i Kommuneplan 2021 er udpeget til et område med fokus på klimasikring. Inden for en del af lokalplanområdet er der risiko for oversvømmelser i forbindelse med skybrud. På kortet forneden vises de eksisterende udpegede bluespots med blåt inden for lokalplanområdet vist på rød stiplet linje.
Lokalplanen sikrer, at der kan etableres nedsivningsbassiner, som kan opsamle overfladevand fra befæstede arealer inden for lokalplanområdet. Desuden er der i tillæg til spildevandsplan, som udarbejdes parallelt med denne lokalplan, udpeget placering for to nedsivningsbassiner. Bassinerne er placeret i henholdsvis den nordlige og sydlige del af lokalplanområdet, hvor der i dag findes naturlige lavninger og som er udpeget som oversvømmelsestruet bluespot areal. Skybrudsvand afledes derfor naturligt til nedsivningsbassinerne og vejgrøft langs Skovnæsvej. Lokalplanen muliggør yderligere, at der kan etableres regnbede og wadi til opsamling af skybrudsvand fra de ubefæstede arealer.
Frederikssund Kommune vurderer på den baggrund, at lokalplanområdet er sikret mod oversvømmelse i forbindelse med skybrud.
Planområdet er omfattet af kommuneplanramme E 4.1, der udlægger området til erhverv og forsyningsvirksomhed med en højde på højst 11 meter og en bebyggelsesprocent på højst 40 for den enkelte ejendom.
Denne lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.
Planloven
Lokalplanområdet er beliggende i byzone ca. 2,1 km fra kysten.
Frederikssund Kommune vurderer, at den anvendelse og bebyggelse som lokalplanen muliggør ikke vil påvirke kystlandskabet.
Når Byrådet endeligt vedtager og offentligt bekendtgør lokalplan 166, ophæves lokalplan 42 fra 1990 for det område, der er omfattet af lokalplan 166 i sin helhed.
Når Byrådet endeligt vedtager og offentligt bekendtgør lokalplan 166, ophæves følgende tilstandsservitutter inden for lokalplanens område, da disse er i strid med lokalplanens formål:
Dato/løbenummer: 15.06.1990-10068-17
Prioritet: 20
Dokumenttype: Servitut
Titel: 17_B-I_359
Matr. nr. 7ar og 7f
Tillægstekst: Lokalplan 42
Der er tinglyst en vejbyggelinje langs Skovnæsvej på 20 meter fra vejmidten. Der er desuden tinglyst en vejbyggelinje langs Lyngerupvej og Femhøj Stationsvejting på 10 meter fra vejmidten. Tinglyste vejbyggelinjer og oversigtsarealer fremgår af kortbilag 2. Arealet mellem vejen og vejbyggelinjerne og oversigtsarealerne skal fremstå som græsareal eller befæstet areal. Inden for vejbyggelinjen til Skovnæsvej må der ikke uden Vejdirektoratets dispensation opføres bebyggelse, beplantning eller indrettes anlæg af blivende art.
Ifølge planlovens § 16, stk. 3 skal der i alle lokalplaner oplyses om betingelserne for ekspropriation i forbindelse med en lokalplan. Det følgende afsnit er indsat for at opfylde dette lovkrav.
Kommunalbestyrelsen kan i medfør af planloven ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom.
Ekspropriation kan kun ske under opfyldelse af en række betingelser:
- Der skal foreligge en vedtaget og offentligt bekendtgjort lokalplan (eller byplanvedtægt) på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ekspropriation
- Lokalplanen skal indeholde præcise og detaljerede bestemmelser om det projekt, der ønskes gennemført
- Ekspropriation må kun ske til fordel for almenvellet (almene samfundsinteresser)
- Ekspropriation til fordel for en privat aktør er ikke udelukket, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundsinteresser. Der gælder imidlertid et skærpet krav til ekspropriationens nødvendighed, hvis ekspropriation skal ske til fordel for private
- Ekspropriationen skal være nødvendig og tidsmæssigt aktuel for realisering af ekspropriationsformålet
- Ekspropriationens omfang skal være rimeligt i forhold til det formål, som der eksproprieres til.
Adgangen til at foretage ekspropriation efter lokalplaner, som er sendt i høring efter 1. januar 2019 bortfalder, hvis der ikke er truffet ekspropriationsbeslutning inden 5 år efter offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan. Det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte at ekspropriere i medfør af en lokalplan.
Lokalplanområdet belastet af trafikstøj fra Skovnæsvej, hvilket kan aflæses på støjkonturen for Skovnæsvej vist på konturen nedenfor.

Lokalplanen udlægger området til et teknisk anlæg i form af et vandværk, hvilket ikke er støjfølsom anvendelse. Vandværket vil ikke overstige grænseværdierne for støj i skel gældende for blandet bolig og erhverv og som er fastsat i Frederikssund Kommunes forskrift for støj og vibrationer.
Støj i og uden for lokalplanområdet reguleres af miljølovgivningen. Se Miljøstyrelsens støjvejledning for yderligere information.
Anden lovgivning
Frederikssund kommune er omfattet af Fingerplanen 2019, som sætter de overordnede rammer for fysisk planlægning i hovedstadsområdet. Fingerplanen fastlægger bl.a., hvor der må bygges nye boliger og erhverv, og hvor der skal være større grønne områder med plads til natur og friluftsliv.
Lokalplanområdet ligger i det øvrige hovedstadsområde og ligger inden for byzonen. Lokalplanen muliggør et teknisk anlæg inden for allerede udlagt byzone, som i kommuneplanen er udpeget til erhverv og forsyningsvirksomhed. Der er tale om en udvidelse af et eksisterende område med blandet bolig og erhverv, og det er derfor Frederikssund Kommunes vurdering, at nyt erhverv på dette sted er af lokal karakter.
Det teknisk anlæg, som lokalplanen giver mulighed for, vurderes at være i overensstemmelse med Fingerplanen.
Frederikssund Kommune skal sikre, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, ikke påvirker et Natura 2000-område væsentligt, jævnfør bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Frederikssund Kommune kan ikke give tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Planen omfatter et område, som ligger i en afstand af ca. 2 km til det nærmeste natura 2000 område.
Der er tidligere blevet registreret markfirben ved grøften syd for Lyngerupvej i 2008.
Der er blevet foretaget monitorering af markfirben inden for lokalplanområdet, samt i grøften langs Skovnæsvej vest for lokalplanområdet i overensstemmelse med anbefalingerne i forvaltningsplanen for markfirben. Der er foretaget monitorering, april, juni og august 2025. I forbindelse med besigtigelsen i april blev der registreret to firben i det nordøstlige hjørne af lokalplanområdet. Firbene blev vurderet til at være skovfirben. Der blev hverken registreret firben i juni eller august. Vejgrøften langs Skovnæsvej blev ved monitoreringen vurderet til at kunne være egnet til markfirben. Denne grøft vil ikke blive nedlagt eller på anden vis påvirket væsentligt af lokalplanen.
Frederikssund Kommune vurderer, at planen ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt eller beskadiger/ødelægger plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Samtidig med udarbejdelse af lokalplanen udarbejder Frederikssund Kommune tillæg til spildevandsplanen. Med tillægget bliver området spildevandskloakeret. Der udlægges et nyt opland 608 med afledning til Tørslev renseanlæg
Spildevand ledes til forsyningens spildevandsledning og videre til Gerlev renseanlæg.
Det er grundejer der skal håndtere tag- og overfladevand indenfor egen matrikel.
Overfladevand fra befæstede områder nedsives i private nedsivningsbassiner.
Der er ligeledes udført en undersøgelse af den forventede mængde tag- og overfladevand, som kan nedsives på matriklen. Resultatet er, at nedsivningsevnen er dårlig, men at der er tilstrækkeligt areal på matriklen til at sikre tilstrækkelig opbevaringsvolumen mens nedsivningen pågår.
Med spildevandstillægget er lokalplanen i overensstemmelse med kommunens gældende spildevandsplan. Det er den til enhver tid gældende spildevandsplan for området, der bestemmer, hvordan spildevand og overfladevand skal håndteres inden for lokalplanområdet.
Frederikssund Kommune er omfattet af vandområdeplanerne 2021-2027 for vandområdedistrikt II – Sjælland. Hver vandområdeplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystvande og grundvand.
Vandområdeplanerne skal forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer og vandløb i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.
Byrådets fysiske planlægning må ikke forringe tilstanden i vandområder afgrænset i vandområdeplanerne eller forhindre, at de fastlagte miljømål i vandområdeplanerne kan opfyldes.
Grundvand
Lokalplanens område ligger inden for et område med drikkevandsinteresser.
Jævnfør tillæg til spildevandsplan 2013-2021 skal der etableres 2 nedsivningsbassiner på matriklen til nedsivning af tag- og overfladevand fra lokalplanområdet.
Vandet der skal nedsives vil være lettere forurenet overfladevand, da der vil være begrænset trafik på arealet. Vandet vil sive igennem jordmatricen og renses igennem denne. Det vurderes at nedsivningen ikke vil medføre en negativ påvirkning af grundvandet.
Frederikssund Kommune vurderer, at arealanvendelsen til et vandværk ikke vil påvirke eller øge risikoen for grundvandet.
Søer, vandløb og kystvande
Lokalplanområdet ligger i en afstand af ca. 150 til nærmeste beskyttede søer.
Lokalplanen forringer eller forhindrer ikke de fastlagte miljømål og er i overensstemmelse med vandområdeplanerne.
Hvis der i forbindelse med jordarbejder, fx ved bygge- og anlægsarbejder, dukker spor af fortidsminder op, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, i medfør af museumslovens § 27. Fundet skal straks anmeldes til Roskilde Museum, ROMU.

