Miljøvurdering

Da lokalplanen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan har Frederikssund Kommune vurderet planen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 4 af 03/01/2023) § 8, stk. 2 (miljøscreening).

Kommunen har vurderet, at lokalplanen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet, og truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Afgørelsen er blandt andet baseret på følgende vurderinger:

  • At planerne ikke vil påvirke kystlandskab, Natura 2000 områder eller områdets kulturarv.
  • At lokalplanen ikke påvirker internationalt naturbeskyttelsesområde eller medfører beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
  • At grundvand/drikkevandsinteresser ikke påvirkes.
  • At planerne ikke resulterer i at der skabes mertrafik.
  • At solcelleparken er i sig selv et bæredygtighedstiltag, hvor energiproduktionen kommer til at indgå i driften af TGW.