Miljøvurdering

Da lokalplanen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan har Frederikssund Kommune vurderet planen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023) § 8, stk. 2 (miljøscreening).

Kommunen har på den baggrund vurderet, at lokalplanen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet, og truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Afgørelsen er blandt andet baseret på følgende vurderinger:

  • at planerne vedrører et mindre område, der samlet set giver mulighed for op til 10 boliger og at lokalplanområdet ikke vurderes at udgøre et særligt sårbart område, da det i dag er et bart og slået græsareal,
  • at planerne ikke medfører påvirkning af Natura 2000 områder, heller ikke Bilag IV-arter, fugles yngle- og rasteområder, beskyttet natur, drikkevandsinteresser eller landskab,
  • at den øgede trafikmængde, som lokalplanen vil afstedkomme, vurderes at være begrænset set i forhold til det omgivende miljø som helhed.