Da lokalplanen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan har Frederikssund Kommune vurderet planen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023) § 8, stk. 2 (miljøscreening).
Kommunen har på den baggrund vurderet, at lokalplanen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet, og truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.
Afgørelsen er blandt andet baseret på følgende vurderinger:
- At der er tale om en anvendelsesudvidelse i et mindre område i byzone.
- At anvendelse til uddannelsesinstitution eller bolig, samt tilhørende parkeringsanlæg på terræn er bymæssig anvendelse.
- At vej og parkeringsanlæg indrettes for at undgå nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet.
- At der ikke sker påvirkning af internationale beskyttelsesområder.
- At der ikke er fundet nogle fredede eller truede dyre eller plantearter indenfor lokalplanområdet.