Bekendtgørelse

Dato for bekendtgørelsen er den 21.03.2024.

Byrådet har den 6. marts 2024 vedtaget lokalplan 167 for etageboliger syd for A C Hansensvej og Lærkevej i Frederikssund.

Lokalplanen har til formål at give mulighed for at opføre etageboliger. Planen skal sikre, at bebyggelsen udformes som randbebyggelse mod A C Hansensvej og Lærkevej, med vejbetjening fra Lærkevej. Boligerne sikres adgang fra vejen, for at opnå en levende forside på byggeriet. Derudover er formålet med lokalplanen at sætte rammerne for byggeriets arkitektoniske udtryk og sikre samspillet med omgivelserne. Dette sikres med placering af byggefelt, bygningshøjde, tagform og facadematerialer. Derudover har lokalplanen til formål at sikre, at den gamle jernbanevold bevarer sit udtryk, som et grønt, landskabeligt træk, der fortæller om byens historie. Grundet lokalplanområdets lavtliggende terræn, har lokalplanen også til formål at sikre en minimumshøjde for stuegulvkoter, for at forbygge oversvømmelse af boligerne.

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt fra den 30.11.2023 til 18.01.2024. Der er ikke foretaget ændringer ved den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Ved vedtagelse af lokalplan 167 for etageboliger syd for A C Hansensvej og Lærkevej i Frederikssund ophæves lokalplan 15 for for et byomdannelsesområde ved Lille Blødevej i Frederikssund fra 2010 delvist.

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Du skal være opmærksom på, at det kun er retlige forhold, der kan påklages. Det vil sige, at du kan klage, hvis du for eksempel mener, at udformningen af lokalplanen ikke ligger indenfor Planlovens rammer.

Sådan klager du

Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Frederikssund Kommune via klageportalen.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Frederikssund Kommune. Hvis Frederikssund Kommune fastholder afgørelsen, sender Frederikssund Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget på Planklagenævnets hjemmeside.

Gebyr

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Klagefrist

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Opsættende virkning

En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

Du kan få mere information på Nævnenes Hus - www.naevneneshus.dk.