Bestemmelser

Med hjemmel i Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 572 af 29/05/2024 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i § 2. Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen.

Formålet med lokalplanen er:

  • at udlægge området til et teknisk anlæg i form af en vindmølle samt tilhørende teknikbygninger og kabelføring, som er nødvendige for driften af vindmøllen
  • at sikre, at vindmøllens fundament tildækkes med mindst 0,5 meter jord

Kommentar
Formålsbestemmelsen er en del af hvad Planloven beskriver som planens principper. Der kan ikke dispenseres fra planens principper.

Område

2.1 Område

§ 2.1.1
Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortbilag 1.

Området omfatter dele af matrikelnummer. 20l og 20i Oppe Sundby By, Oppe Sundby samt alle matrikler der udstykkes herfra.

Zonestatus

2.2 Zonestatus

§ 2.2.1
Området ligger i landzone og skal forblive i landzone.

§ 2.2.2
Med vedtagelse af denne lokalplan bortfalder kravet om landzonetilladelse til et teknisk anlæg i form af en vindmølle med en højde på mellem 50 til 100 meter, samt jordpåfyldning på og omkring vindmøllens fundament jf. lokalplanens bestemmelser. Ligeledes må der etableres tilhørende teknikbygning med en højde på maks. 2,5 m og etageareal på op til 20 m2 meter samt servicevej, grus belægning ved vindmøllen og terrænregulering, når dette sker i overensstemmelse
med lokalplanens bestemmelser jf. planlovens § 15, stk. 4 omkring bonusvirkning i landzonelokalplaner.

§ 3.1
Området må anvendes til et teknisk anlæg i form af én vindmølle samt tilhørende teknikbygning som er nødvendig for driften af vindmøllen.

§ 4.1
Der må udstykkes inden for lokalplanområdet.

Veje

5.1 Veje

§ 5.1.1
Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra servicevejen, som er vist på kortbilag 1.

§ 5.1.2
Veje skal være i grus.

§ 5.1.3
Der må etableres et sammenhængende serviceareal i grus omkring vindmøllen på op til 400 m2.

Omfang af anlæg og bebyggelse

6.1 Omfang af anlæg og bebyggelse

§ 6.1.1
Der må kun etableres én vindmølle og én teknikbygning inden for lokalplanområdet.

§ 6.1.2
Der må etableres et fundament til vindmøllen. Fundamentet må overstige det naturlige terræn som er vist på kortbilag 1 med maks. 0,5 meter. Fundamentet skal overdækkes med et lag jord, som har en tykkelse på 0,5 m.

§ 6.1.3
Vindmøllen må have en totalhøjde på maks. 100 m og min. 50 m målt fra terræn.

§ 6.1.4
Vindmøllens vingefang må ikke overskride lokalplanafgrænsningen.

§ 6.1.5
Teknikbygningen må have et samlet etageareal på maks. 20 m2.

§ 6.1.6
Teknikbygningen må være i maks. 1 etage.

§ 6.1.7
Teknikbygningen må have en højde på maks. 2,5 m.

Placering af anlæg og bebyggelse

6.2 Placering af anlæg og bebyggelse

§ 6.2.1
Vindmøllens tårn og fundament skal etableres inden for byggefeltet vist på kortbilag 1. Byggefeltet har en diameter på 35 m. Kun vindmøllens fundament må placeres inden for den potentielle økologiske forbindelse som vist på kortbilag 1.

§ 6.2.2
Teknikbygningen må ikke placeres inden for den potentielle økologiske forbindelse som er vist på kortbilag 1.

Facader og tage på anlæg og bebyggelse

7.1 Facader og tage på anlæg og bebyggelse

§ 7.1.1
Vindmøllen skal være i en hvid eller grå farve.

§ 7.1.2
Der må etableres orienteringsbelysning i henhold til luftsikkerhed på vindmøllens nacelle.

§ 7.1.3
Teknikbygningens facader skal være i træ eller metal i en mørk grøn, grå eller sort farve.

§ 7.1.4
Teknikbygningens tag skal være i tagpap eller metal i en mørk grøn, grå eller sort farve.

§ 7.1.5
Der må ikke anvendes kobber eller zink på teknikbygning.

Terrænregulering

8.1 Terrænregulering

§ 8.1.1
Der må foretages terrænreguleringer på maks. +/- 1 m i forhold til det naturlige terræn, som er vist kortbilag 1.

§ 8.1.2
Terrænreguleringer tættere på skel end 0,5 m er ikke tilladt.

Hegn

8.2 Hegn

§ 8.2.1
Der må ikke etableres hegn. Der må dog etableres gelænder på trapper og færdselsarealer på vindmøllen.

Belysning

8.3 Belysning

§ 8.3.1
Der må ikke etableres belysning udover bestemmelse § 7.1.2.

Beplantning

8.4 Beplantning

§ 8.4.1
Der skal etableres spredt beplantning inden for den potentielle økologiske forbindelse, som er vist på kortbilag 1. Beplantning skal ske med en variation af egnskarakteristiske og hjemmehørende danske arter af buske og lav beplantning for at øge biodiversiteten. Der skal varieres i plantearterne.

 

 

Kommentar
Eksempler på buske, som opfylder betingelserne i ovenstående bestemmelse: Almindelig Hvidtjørn, Almindelig Hyld, Blågrøn Rose, Druehyld, Engriflet, tjørn, hassel, hunderose, seljepil, tørst.

§ 9.1
Der må ikke skiltes eller reklameres inden for lokalplanområdet. Der er dog følgende undtagelser:

  • Der må være ét virksomhedslogo på hver side af vindmøllens nacelle.
  • Der må etableres vejvisende skilte
  • Der må etableres et mindre fristående infoskilt i træ eller metal. Skiltet må have en standerhøjde på maks. 1,2 m, og selve skiltets flade må have en længde på maks. 0,5 m og en højde på maks. 0,5 m. Et eksempel på et infoskilt er vist på reference fotoet nedenfor. 

Reference fotoet viser et eksempel på et infoskilt.

Reference fotoet viser et eksempel på et infoskilt.

Beplantning

10.1

§ 10.1.1
Vindmøllen må ikke tages i brug før beplantning er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i § 8.4.1.

Ophævelse af servitutter

11.1 Ophævelse af servitutter

§ 11.1.1
Der ophæves ingen servitutter ved endelig vedtagelse af planen.

Ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter

11.2 Ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter

§ 11.2.1
Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan 182 ophæves ingen lokalplaner eller byplanvedtægter.

Retsvirkning

12.1 Retsvirkning

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til statens register for planer.

Dispensation

12.2 Dispensation

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.

Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., med mindre, Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens § 19 og 20).

Ekspropriation

12.3 Ekspropriation

I henhold til planlovens § 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen.

Således vedtaget af Frederikssund Byråd den 11. august 2026 til offentlig fremlæggelse efter reglerne i planloven.

Anne Sofie Uhrskov Borgmester / Torben Kjærgaard Kommunaldirektør