Med hjemmel i Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 572 af 29/05/2024 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i § 2. Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen.
Bestemmelser
Formålet med lokalplanen er:
- at sikre områdets historiske landskab i form af banegravsterrænnet, der står tilbage efter den Midtsjællandske Jernebane.
- at skabe forbindelse til de omkringliggende grønne strukturer ved gennem mulighed for nye stiforbindelser og et rekreative samlingspunkt.
- at sikre stiadgang til lokalplanområdet fra vejene Bronzeager og Bonderupvej
Kommentar
Formålsbestemmelsen er en del af hvad Planloven beskriver som planens principper. Der kan ikke dispenseres fra planens principper.
Kommentar
Ved rekreativ samlingspunkt forståes en shelter- og/eller bålplads.
Område
Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortbilag 1.
Området omfatter arealer indenfor matrikelnumrene 26m og 26f samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes herfra.
Delområder
Lokalplanområdet inddeles i Delområder A og B som vist på kortbilag 2.
Kommentar
Området inddeles i delområder, fordi der gælder forskellige bestemmelser for de forskellige delområder.
Zonestatus
§ 2.3.1
Området ligger i landzone og skal forblive i landzone.
§ 2.3.1
Med vedtagelsen af denne lokalplan bortfalder kravet om landzonetilladelse til opførelse af op til to shelters med et samlet bebygget areal på maksimalt 20 m² og en maksimal bygningshøjde på 2,5 m, forudsat at de placeres inden for byggefeltet vist på kortbilag 3 og i øvrigt er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, jf. planlovens § 15, stk. 4 omkring bonusvirkning i landzonelokalplaner.
Planloven giver kommuner mulighed for at udforme en lokalplan med bonusvirkning, som erstatter de
landzonetilladelser, der er nødvendige for planens virkeliggørelse. Bonusbestemmelserne i en lokalplan kan
indeholde betingelser svarende til de betingelser, der kan indeholdes i landzonetilladelser.
Anvendelse
§ 3.1.1
Lokalplansområdet deles op i to delområder, jf. kortbilag 2.
Delområde A må kun anvendes til Naturområde med stier og eksisterende beplantning, hvoraf visse træer i trærækker langs banegravens sider er udpeget til at være bevaringsværdige, jf. kortbilag 4.
Delområde B må kun anvendes til Rekreativt område med stier, shelter og bevaringsværdig beplantning, i form af udpegede træer langs banegravens sider, jf. kortbilag 4.
§ 4.1.1
Der må ske udstykning eller matrikelsammenlægning således at hele lokalplanområdet sammenlægges til samme matrikel, jf. kortbilag 1 eller så de deles op ligesom delområder jf. kortbilag 2.
Veje
§ 5.1.1
Der må ikke anlægges veje indenfor lokalplansområdet.
Stier
§ 5.2.1
Der skal være stiadgang fra vejene Bronzeager og Bonderupvej, jf. kortbilag 3.
§ 5.2.2
Stier skal udføres i grus eller som jordstier og skal anlægges med en bredde mellem 1-3 meter med en rabat på hver side.
Parkering
§ 5.3.1
Der må ikke etableres parkeringspladser indenfor lokalplanområdet.
§ 5.3.2
Der må ikke etableres cykelparkering indenfor lokalplanområdet. Der må dog godt parkeres cykler.
Placering og omfang af bebyggelse
§ 6.1.1
Området skal friholdes for bebyggelse. Dog må der opføres op til to shelters indenfor byggefeltet på kortbilag 3.
§ 6.1.2
Bygningshøjden må højest være 2,5 m målt fra naturligt terræn. Koter på naturligt terræn fremgår af kortbilag 1.
§ 6.1.3
Den samlede bebyggelse må have et bebygget areal på op til 20 m2.
§ 6.1.4
Tagudhæng må højst være 0,5 m på 3 sider og op til 1,5 på én side.
Kommentar
Et shelter er i sin mest almindelige form en træbygning med et halvtag og tre lukkede sider, som fungerer som en overnatningsmulighed i naturen. Det giver ly for regn og vind og kan være en god alternativ til at overnatte i et telt.
Tekniske anlæg
§ 6.2.1
Der må ikke opsættes tekniske anlæg som fritstående paraboler, antenne, sirenemaster, elevator, flagstænger og solenergianlæg indenfor lokalplanområdet.
Skilte
§ 6.3.1
Der må ikke skiltes indenfor lokalplansområdet udover skilte der formidler information om stedets natur eller historie, samt henvisningsskilte til friluftlivsfaciliteter og vejvisning.
Facader og tage på bebyggelse
§ 7.1.1
Facader på sheltere skal være træ i træets naturlige farve eller sortmalet.
§ 7.1.2
Tagbeklædningen på sheltere skal udføres i træ eller med grønt tag.
Kommentar
Ved grønt tag forstås et tag dækket af levende beplantning.
Terrænregulering
§ 8.1.1
Der må ikke foretages terrænreguleringer i forhold til det naturlige terræn. Koter på naturligt terræn fremgår af kortbilag 1.
Beplantning
§ 8.2.1
Træer som er markeret på bilag 4, skal bevares og må ikke fældes, med mindre sygdom truer træets stabilitet.
§ 8.2.2
Området markeret med uønsket skovrejsning på bilag 4 må ikke plantes til med træer.
§ 8.2.3
Ved ny beplantning skal der bruges hjemmehørende arter.
Kommentar
Eksempler på træer, som opfylder betingelserne i ovenstående bestemmelse: Ask, Asp, Bøg, Fuglekirsebær, Hassel, Hæg, Løn, Pil, Seljerøn, Skovfyr, Slåen, Småbladet Lind, Stilkeg, Vild, Vintereg.
Eksempler på buske, som opfylder betingelserne i ovenstående bestemmelse: Almindelig Hvidtjørn, Almindelig Hyld, Blågrøn Rose, Druehyld, Engriflet, tjørn, hassel, hunderose, seljepil, tørst.
Hegn
§ 8.3.1
Der må ikke opføres faste hegn eller levende hegn indenfor lokalplansområdet eller langs lokaplansafgrænsningen.
Belysning
§ 8.4.1
Der må ikke placeres faste belysningskilder indenfor lokalplanområdet.
Affaldshåndtering er den nødvendig?
§ 8.5.1
Der må ikke etableres affaldsbeholdere indenfor lokalplanområdet,
Retsvirkning
Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til statens register for planer.
Dispensation
Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.
Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., med mindre, Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens § 19 og 20).
Ekspropriation
I henhold til planlovens § 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen.
Således vedtaget af Frederikssund Byråd den 2. juni 2026 til offentlig fremlæggelse efter reglerne i planloven.
Anne Sofie Uhrskov Borgmester / Torben Kjærgaard Kommunaldirektør