Formål
Frederikssund Kommune ønsker at imødekomme et ønske fra hotel- og konferencecenteret; Bybjerggård om mulighed for, at opføre en bygning til reception til brug for centerets gæster. Bygningen ønskes placeret på nordsiden af den eksisterende bebyggelse på ejendommen - i et område, som i gældende lokalplan 074 er udlagt til grønt område. Bygningens placering er i strid med principperne i lokalplan 074 og det er ikke muligt at dispensere fra disse. Den ønskede placering af bygningen udløser derfor krav om ny lokalplan.
Nærværende tillæg til lokalplan 074 giver mulighed for, at der kan opføres bebyggelse til kro, hotel- og konferenceformål på nordsiden af den eksisterende bebyggelse. Placeringen her er i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Tillægget giver endvidere mulighed for en ny udkørsel til Sundbylillevej på et sted, hvor oversigtsforholdene er bedre end ved de to eksisterende adgangsveje.
Beliggenhed
Området ligger i den nordøstlige del af Sundbylillevej og udgør en del af matrikelnummer 2A Sundbylille By, Jørlunde. Området har samme afgrænsning som lokalplan 074.

Oversigtskort som viser mulig placering af ny bygning

Oversigtskort som viser mulig placering af ny bygning